Farmors verden består af bevægende fortællinger om livet på landet fra 1880’erne til 1940’erne. De følger hovedpersonen Birgitte, som vokser op på en gård og gifter sig med en gårdejer. Det er en travl tilværelse fyldt med pligter. Men hun finder også rum til at trække sig tilbage og ind i sig selv. Hun er en stærk kvinde og alligevel sårbar med uforklarlige stemningssvingninger.
Birgitte Sofie Knudsen var forfatterens farmor, som hun aldrig lærte at kende. Hun efterlod sig bemærkelsesværdigt lidt, og der er sjældent talt om hende. Forfatteren lader fotografier, kageopskrifter og farmorens håndskrift indgå i fortællingerne. Ellers er det meste fiktion, om end fantasien bygger på kildemateriale om tilværelsen på landet dengang. Mellem fortællingerne er der indslag fra nutiden i skriveannekset.
Jordemoderen står bøjet over hende med træstetoskopet sat på maven og lytter til fosterets hjertelyde, tællende højlydt med bekymring i stemmen. Der er gået et døgn, siden vandet gik. Fosteret rører på sig, siger hun beroligende, men hjertet slår uregelmæssigt. Hun har masser af udvidelsesveer, men hun kan sgu ikke føde med dem, siger hun, og det hører Birgitte. Du må ikke bande i dette hus, siger hun skarpt. Sgu er sgu ikke at bande, replicerer jordemoderen, tværtimod er det at påkalde Gud, så fold du dine hænder og bed til at få presseveer, så skal jeg ordne resten.
Hvordan kan et menneske forsvinde så hurtigt ud af historien? Hun efterlader sig ikke noget skriftligt, som nogle kvinder med hendes baggrund og fra hendes tid har gjort. Ingen dagbog og ingen breve. Ingen regnskaber over husholdningen og kyllingerne, som hun solgte. Hun efterlod nogle kageopskrifter, skrevet på skrivemaskine efter hendes død. Ikke med hendes håndskrift.
Udkom 7. september 2023 på Forlaget Historia
138 sider.
Kr. 150,00 + 40,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
Født til at flyve er en tankevækkende roman om stære. Hovedpersonerne er tvillingerne Hugo og Henriette, som udklækkes i en rede med fem halvsøskende. Som stære er de noget i sig selv, men indgår også i stærenes kollektive møder, hvor de suser rundt på himlen i smukke formationer. Flyveturene går over landskaber ved Limfjorden og ved Lodbjerg Fyr. Som trækfugle besøger de Vejlerne og Vadehavet, Cornwall i Sydengland, København, Berlin og Rom. De samtaler med skandinaviske stære om ligestilling, som man forstår er ret tilbagestående i Danmark. Hjemme i egen have støder tvillingerne mod krav om at formere sig. Tvillingerne foretrækker deres eget køn som kærester, men normen er at finde en mage af modsat køn. Stort oprør bliver der i haven, da de kommer tilbage med beostære, der er flygtet fra et tropisk klima med genkommende hedebølger.
Det er en allegorisk roman om køn, seksualitet, etnicitet og miljø. Den er bidsk i kritikken af dansk køns- og ligestillingspolitik, dog altid med et underfundigt smil i mundvigene. Den er satirisk, når det gælder populistisk flygtningepolitik, og den er bekymret for miljøet, hvor stadig færre stære overlever.
De var på vingerne og fløj ud over marken, lidt dinglende på denne, deres første flyvetur. Duftene fra malurt, timian og rosmarin slog op mod dem, og de spilede næbbene ud for at fastholde fornemmelsen fra reden. De fløj længere væk og mærkede græsset med svajende stilke, og de vidste fra forældrene, at under græsset og kokasserne var der jord med lækre larver.
Troede danske hanner og en del hunner virkelig på argumentet om, at hvis man ville have hunner med i fronten af flyvningen, så prioriterede man køn fremfor kvalifikationer? Som om der ikke eksisterede en hær af uduelige hanstære, der tog teten, selv om alle og enhver fandt, at de fløj som en brækket vinge.
Udkom 4. november 2022 på Forlaget Historia
115 sider.
Kr. 150,00 + 40,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
Kvinden i vinden er en roman om et turbulent liv i et ægteskab mellem Kirstine og William Waagner. De rejser i 1930’erne i Europa med fire børn. Undervejs får de endnu to børn. De vandrer med barne- og klapvogne langs Rhinen, kører i tog og busser til Paris, Beograd og Kraków og bosætter sig i landsbyer. De møder fattigdom og fascistisk brutalitet, men får også uforglemmelige oplevelser af medmenneskelig varme. I tilbageblik får man indblik i deres stormende forelskelse, svigt og tilgivelse. Da familien vender tilbage til Danmark, bliver tilværelsen en kamp for at beholde børnene – som forøges med endnu fire – få mad på bordet og penge til de mange regninger.
William Waagner var en dansk forfatter, som opnåede en vis anerkendelse for sine ekspressive digte. Men fængselsstraffe og alkoholisme førte til, at han blev dømt ude af de litterære kredse og af litteraturhistorien. Romanen har Kirstine Waagner som jeg-fortæller. Hun henvender sig til de tre nordiske norner. Verdande for nutiden, Urd for fortiden og Skuld for fremtiden. Kirstine fortæller om livet med William, som hun bliver ved med at elske, om end hun også viser temperament, når han drikker og søger andre kvinder. Helt galt må det gå, da han banker den ældste søn og får en diagnose som psykopat. Romanen bygger på digte, essays, reportager og rejsebeskrivelser – og ikke mindst på breve mellem Kirstine og William, som de skrev, når han sad fængslet, når de boede hver for sig, og når hun rejste for at samle subskribenter til hans udgivelser.
William kommer ikke tilbage, Verdande. Om aftenen banker naboen på døren og stikker en konvolut frem fra William med penge til at betale huslejen og købmanden. William beder os om at pakke vores ting sammen og finde ham i den italienske grænseby Trieste. Nu er jeg enlig mor med fire børn, dog ikke gravid, men uden penge til at rejse. Dem havde min elskede glemt i skyndingen.
Den næste dag ligner han noget, som ikke er værd at ligne. Mandigheden glider af ham, indtil han igen drikker. Så stiller han sig op som en arrogant herre, slår et slag med frakken og hatten, inden han over skulderen betror, han kan få alle de kvinder, som han begærer. Jeg har lyst til at sige til ham, at han bør tage de ældre over den fødedygtige alder. Eller sin vane tro så unge, at de ikke er modne til at få børn. Men det er for ondsindet mod kvinderne. I stedet nøjes jeg med at sige, han kan gå til alle de kvinder, han vil, bare han bliver hos mig.
Udkom 3. februar 2022 på Forlaget Historia
275 sider
Kr. 200,00 + 40,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
Nu også som lydbog! Kr. 159,95, se Saxo.com
Villerup og verden bringer korte stemningsbilleder af livet på landet med sære eksistenser og helt almindelige mennesker. De fortæller om den store verden med trussel om verdens undergang og storpolitiske magtspil i 1950’erne. Et billede, en person eller en begivenhed er hentet fra forfatterens barndom. Fortælleren Vita er et følsomt og fantasifuldt barn, der er vanvittig utroværdig.
Hvis der var langt til København fra Villerup, så var der endnu længere til Villerup fra København. Det forstod jeg på mors søskende, når de kom med familien i hinanden følgende uger om sommeren. De krøb sammenkrøllede ud af bilen og ind i huset med tungt læssede kufferter. Det var sent på eftermiddagen, inden de nåede frem, og så havde de endda været oppe siden fire om morgenen, men de nåede da færgen over Storebælt.
Udkom 5. december 2018 på Forlaget Historia
118 sider
Kr. 150,00 + 40,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
Vestervig og verden består af små fortællinger om at være ung på landet i 1960’erne. Den giver indblik i et lille provinssamfund med sociale forskelle, en skole med gode og mindre gode lærere, og den giver udblik til den store verden med markante politiske personligheder i ind- og udland. Jeg-fortælleren Vita er en oprørsk pige, pubertetsagtig og øretæveindbydende, men også sårbar og rastløs. Bogen er en fortsættelse af fortællingerne om Vita som barn på landet i 1950erne i Villerup og verden.
Vi drev henad Vestergade med transistorradioen, barfodsunge, som om vi befandt os i Californien, selv om det var Vestervig på en vinterkold onsdag seneftermiddag. Pigtrådsmusikken fik ikke for lidt uden for Missionshuset, hvor vi skråede over vejen og forsvandt ind bag den gule mur. Aktive Anders var dasket forbi os ved cigarhandleren og havde i forbifarten nævnt, at fritidsklubben åbnede om en halv times tid. Den ville vi lige se an.
Udkom 24. oktober 2019 på Forlaget Historia
127 sider
Kr. 150,00 + 40,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
På knæ for livet er en parbiografi om forfatterne Halfdan Rasmussen og Ester Nagel. De mødte hinanden som unge kunstnere i begyndelsen af 1940’erne. Det blev et ægteskab præget af krise-, krigs- og efterkrigstid med sult, arbejdsløshed og punkterede cykler. Den stigende velstand fra 1960’erne betød en forbedret økonomi for parret, men satte også sine spor med et stort forbrug af alkohol, utroskab, selvmordsforsøg og hippier på narko. Men humoren gav overskud til deres samliv, og parret holdt sammen i mere end 30 år, så det var på mange måder et fint ægteskab, som alligevel endte i skilsmisse.
Halfdan Rasmussen og Ester Nagel var betydelige forfattere i deres samtid. Med deres klaprende skrivemaskiner indgik de i tidens kulturelle og litterære strømninger. Halfdan med sine fornyende tosserier og sproglegende børnerim, med kritiske rejsedigte fra diktaturerne i Spanien, Portugal og Grækenland – Ester med humor, ironi og bidende satire og absurde skildringer af social skævhed, kønsskævhed og racisme. Biografien er historien om et kunstnerisk parløb, hvor Ester i begyndelsen var lige så kendt og anerkendt som Halfdan, men senere blev overhalet og kom til at stå i skyggen af sin mand. Og det er historien om et ægteskab, der byggede på et ideal om ligestilling og gensidig respekt, og hvor Ester så gennem fingrene med Halfdans gentagne utroskab, indtil hun fik nok, og han fandt sammen med Signe Plesner, vennen Benny Andersens kone.
Udkom 3. december 2018 på People’s Press
690 sider
Kr. 250,00 + 50,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
Tove og Ester. En brevveksling er genudgivelse af breve mellem Tove Ditlevsen og Ester Nagel. De havde forfattergerningen til fælles – og de havde moderskabet, ægteskabet og alle de andre relaterede ”små hverdagsproblemer” til fælles, og det er det, deres breve handler om: hvordan de forsøgte at forene forfatterskab og familieliv som skrivende kvinder. Jeg har skrevet Efterord. I 1986 redigerede jeg brevene sammen med Ester Nagel. De blev udgivet med titlen Husmor og skribøse.
Jeg har, som du ved, to børn, men disse to børn har skarer, skarer af legekammerater, uanede mængder af børn, som alle sammen stormer ind gennem hoveddøren og ud ad havedøren, mens jeg selv sidder midt i gennemtrækken og fortvivlet klamrer mig til den gamle Erika-maskine med en stedse mindre fast vilje til at skrive en novelle. Du forstår, det er bedre med det samme at opgive den novelle og stikke i træsko og gå ud og rive træer og med rode … (Ester Nagel, 1949)
I virkeligheden burde kvindelige forfattere jo slet ikke formere sig, medmindre de var gift med millionærer, eller også skulle de være sådan indrettet, at de først kunne få børn efter 50-årsalderen. (Tove Ditlevsen, 1954)
Udkom 1. juni 2022 på Mikrobe
281 sider
Kr. 200,00 + 40,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
Mellem Lodbjerg og Løgstør. Litterær vejviser til kvinders kunst fører til ofte oversete kvindelige forfattere og billedkunstnere fra 1500-tallet til i dag. Den opfordrer til lænestolslæsning, ture i bil, på cykel og til fods gennem land og over vand. Brug øjnene på biblioteker, gallerier, gymnasier og museer med vejviseren i hånden og oplev Limfjorden på nye måder. Turguiden dækker den vestlige del af Limfjorden: Sydthy, Midtthy, Nordthy, Vester Hanherred, Vesthimmerland, Østsalling, Nordsalling, Midtsalling, Skive, Mors, Fur, Venø Bugt, Lemvig og Nissum Bredning. Den er skrevet sammen med Karen Klitgaard Povlsen.
Hvorfor kvinder? Det korte svar er, at de ofte er blevet overset. Knud Sørensen har i sin bog om Digterne omkring Limfjorden fra 2002 kun kort berørt kvindelige forfattere som Marie Bregendahl og Thit Jensen. Hans interesse var en anden. Hans Edvard Nørregaard-Nielsen forbigik mange i Limfjorden 1-2 fra 2012, hans ærinde var den personlige erindring. Til gengæld fik han Kirsten Klein til at illustrere sin bog med fotografier fra det limfjordsland, hun kender ud og ind, fordi hun bor her og har fotograferet det i en menneskealder … Der var en del navne at gå i gang med. Nogle fylder ikke meget, andre som Thit Jensen, der har beskrevet mange steder og tider fra middelalderen til 1900-tallet i Himmerland, Salling, Thy og på Fur, dukker op mange steder i vejviseren.
På vejen mod Bulbjerg ligger et hvidkalket hus gemt bag træerne på Bulbjergvej 65. Vi skimter, at der på gavlen ud mod vejen står Forfatterhuset. Det har været ejet af Dansk Forfatterforening fra 1930’rne til 1950’erne. Thit Jensen (1876-1957) indrettede stedet som refugium for forfattere og brugte det selv til at skrive romaner og pamfletter. Vi tillader os at kigge ind af vinduerne! Huset står som et museum med møbler fra første halvdel af 1900-tallet og med et skrivebord omgivet af forfatterportrætter, der ser ud, som om Thit Jensen netop har rejst sig for at holde en pause i skrivningen.
Udkom 20. august 2021 på Forlaget Klitgaard
259 sider
Kr. 200,00 + 40,00 i forsendelse
Bestil: susanne.v.knudsen@gmail.com
Mobilpay: 51 92 81 77
Limfjordsdigterne. Litteraturhistorie 1820 – 1930 retter opmærksomheden mod limfjordsegnen og dens betydning for den litterære udvikling over godt et hundrede år. I disse år voksede forfatterskaber frem på denne egn i det nordlige Jylland i et antal og med en pondus, som gav genlyd nationalt.
Egnen har fed muld og fattig hede. Den skaber sociale forskelle mellem rig og fattig. Den er traditionsbunden, når det gælder synet på kvinde- og mandsroller. Den giver religiøse stridigheder mellem grundtvigianerne og de indre missionske. Den skaber brud i tilværelsesforståelsen mellem tradition og fornyelse, som litterært spændes ud mellem poetisk realisme og socialrealisme.
Litteraturhistorien fra limfjordsegnen præsenterer både kendte, mindre kendte og næsten glemte forfattere, både mandlige og kvindelige. Fokus er sat på de tekster, som fortæller om egnen, og som sjældent kan læses i tidligere litteraturhistorier.
Den er skrevet sammen med cand.mag. Else Bisgaard og udgivet på Limfjordsforlaget juni 2023.
Bogen kan købes i boghandel eller via Limfjordsforlaget.