Foredrag og Oplæsning

Farmors verden har Birgitte Sofie Knudsen (1885-1946) som hovedperson. Hun var min farmor.

I foredraget fortæller jeg om historiske studier i kvindeliv på landet og om lokalhistoriske studier blandt andet af Thy Cyklen og af en strid mellem indre missionske og grundtvigianere.

Jeg vil give indblik i de 50 korte fortællinger, der følger Birgitte som barn på fødegården, som ung på højskole og i ægteskabet med husarbejde og børnefødsler, på ture i omegnen, til Himmelbjerget og gigtsanatoriet i Næstved – og hendes tidlige død. Mellem fortællingerne er der 6 indspil fra Skriveannekset, der reflekterer over, hvad der har inspireret mig til at skrive historien om farmor Birgitte.  

Født til at flyve handler om stære. Stærene er fantastiske fugle, som jeg for alvor blev betaget af, da jeg så dem i flokke i Sønderjylland. Til denne bog har jeg studeret deres liv i diverse kilder og kontaktet biologer om stærenes levetid, rugesteder, flyveegenskaber, udviklede høresans og skiftende farver på fjerene. 

I foredraget fortæller jeg om hovedpersonerne Hugo og Henriette, der er tvillinger, som bliver udklækket i en rede som de sidste i et kuld på syv unger – og om deres flyveture i ind- og udland: Limfjorden, Vejlerne og Vadehavet, Cornwall i Sydengland, København, Berlin og Rom – til de dør som meget gamle stære ved Limfjorden. 

Født til at flyve er en allegorisk roman. Stærene er sindbillede eller symbol på, at noget er ravruskende galt med vores syn på ligestilling, når det gælder køn, seksualitet, etnicitet og miljø. Fortalt med en god portion humor og satire vil jeg illustrere med oplæsning.

Kvinden i vinden
Du vil møde parret Kirstine og William Waagner med deres mange børn. I 1930’erne rejser de rundt i Europa med fire børn. Undervejs får de endnu to børn. De vandrer med barne- og klapvogne langs Rhinen, kører i tog og busser til Paris, Beograd og Kraków og bosætter sig i landsbyer. De møder fattigdom og fascistisk brutalitet. Da familien vender tilbage til Danmark, bliver tilværelsen en kamp for at beholde børnene – som forøges med fire – få mad på bordet og penge til de mange regninger. 

William Waagner (1900-1942) er en dansk forfatter, som opnåede en vis anerkendelse for sit forfatterskab. Men fængselsstraffe og alkoholisme førte til, at han blev dømt ude af de litterære kredse og af litteraturhistorien. Fortællingen om familien Waagner er skrevet som en roman, hvor Kirstine Waagner (1902-1955) er jeg-fortælleren. Romanen bygger på digte, essays, reportager og rejsebeskrivelser – og ikke mindst på breve mellem Kirstine og William, som de skrev, når han sad i fængsel, når de boede hver for sig, og når hun rejste for at samle subskribenter til hans udgivelser. 

Vestervig og verden
Med fortællinger om at være ung på landet i 1960’erne lægger bogen op til genkendelse for de ældre læsere og giver indsigt i en anden tid for de yngre læsere. Jeg-fortælleren Vita er ung i et lille provinssamfund med sociale forskelle, en skole med gode og mindre gode lærere. Hun mærker den store verden i esperantisten, negerdværgen og verdensuniversitetet. Hun er en oprørsk pige, pubertetsagtig og øretæveindbydende, men også sårbar og rastløs. Bogen er en fortsættelse af fortællingerne om Vita som barn på landet i 1950erne i Villerup og verden.  

Villerup og verden
I korte stemningsbilleder giver forfatteren et indtryk af livet på landet i 1950’erne. Jeg-fortælleren Vita er barn, som ser med forundring på sære eksistenser og helt almindelige mennesker i lokalsamfundet. Hun fortæller om sin angst for den store verden med trussel om verdens undergang og storpolitiske magtspil. Et billede, en person eller en begivenhed er hentet fra forfatterens barndom, men du møder også en fortæller, der er vanvittig utroværdig. 

På knæ for livet
Biografi om Halfdan Rasmusen (1915-2002) og Ester Nagel (1918-2005)
Du vil møde et kunstnerægteskab og to forfatterskaber fra en tid, der var præget af den anden verdenskrig og efterkrigstiden, af sult, arbejdsløshed og punkterede cykler, af returnerede kronikker, digte og noveller. 

Halfdan Rasmussen og Ester Nagel var betydelige forfattere i deres samtid. Med deres klaprende skrivemaskiner indgik de i tidens kulturelle og litterære strømninger. Han gjorde det med sine fornyende tosserier og originale børnerim, med kritiske rejsedigte fra diktaturerne i Spanien, Portugal og Grækenland og med vidunderlig smukke rejsedigte fra Grønland. Hun gjorde det med humor, ironi og bidende satire og udviklede absurde skildringer af social skævhed, kønsskævhed og racisme. De biografiske beretninger bygger på et nyt og varieret kildemateriale i form af 300 breve mellem Halfdan og Ester og af uudgivne breve fra forfattere, forlag, forældre, venner og kærester. Der indgår dagbøger af Halfdan fra hans tidlige rejser, dagbøger til deres børn, kalenderbøger og fotografier, som ikke tidligere har været offentliggjort.

Breve mellem Tove Ditlevsen og Ester Nagel
I foredraget får du et indblik i venskabet mellem Tove Ditlevsen og Ester Nagel, baseret på brevvekslingen mellem dem. Den er udgivet med titlen Husmor og skribøse i 1986 og genudgivet med titlen Tove og Ester. En brevveksling i 2022.

De to forfattere mødte hinanden i begyndelsen af 1940’erne og et langt venskab opstod. Når de boede langt fra hinanden, udvekslede de synspunkter i brevene om dagligdagen som mor og husmor og som forfattere. Med humor fortalte de om situationer, hvor det kneb med at få de mange tilværelser til at hænge sammen. Du vil her møde en anderledes Tove Ditlevsen end den psykisk ustabile med flere indlæggelser og den melankolske forfatter. Sådan var hun også. Men hun viser sig i brevene som en grinebider, fyldt med humør og humor. I Ester Nagel mødte hun en ”humoride”, som Tove Ditlevsen slagfærdigt døbte veninden. 

Mellem Lodbjerg og Løgstør løber den vestlige del af Limfjorden. Vejviseren fører til ofte oversete kvindelige forfattere og billedkunstnere fra 1500-tallet til i dag. I foredraget vil du blive opfordret til ture i bil, på cykel og til fods, men også til lænestolslæsning. Du vil finde oplæg til besøg på gallerier, gymnasier, museer og biblioteker og opleve Limfjorden på nye måder. Foredraget kan alt efter ønske fokusere på forfattere eller billedkunstnere, men også på udvalgte steder til en dagstur. 

Foredraget om limfjordsdigterne retter opmærksomheden mod et hundrede år i dansk litteraturhistorie – 1820-1930 – hvor forfattere som aldrig før skrev om denne nordjyske egn. Kendte forfattere bliver præsenteret, men du vil også høre om mindre kendte og glemte forfattere.

Blandt de tidlige forfattere er St. St. Blicher. Skønt han ikke kom fra egnen, er han den forfatter, der for alvor igangsatte litteratur fra limfjordsegnen. Han er den kendte, men hvem husker fx Henriette Nielsen og Poul Henrichsen? J. P. Jacobsen står som det moderne gennembruds forfatter, men denne litteraturhistorie sætter fokus på, hvordan Limfjorden får betydning i forfatterskabet. Også forlægger og forfatter Peter Nansen, som tilbragte sin barndom i Aalborg, er med – og kvindelige forfattere som Jenny Blicher-Clausen og Charlotte Sannom med rødder på Salling og Mors indgår. Gennembruddet for limfjordsegnens forfattere kommer fra 1900’erne med Marie Bregendahl, Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Thit Jensen. De satte for alvor fokus på livet på landet og skrev om spændingsforholdet mellem tradition og fornyelse. Det gælder også forfatterne Jakob Knudsen, Richardt Gandrup og Nicoline Bjergby. Markant fra 1920’erne står Jakob Paludan med især skildringen af Jørgen Stein, der tilhører en ”årgang der snublede i starten”. Den anden markante forfatter er Hans Kirk, som med skildringen af fiskerne skrev en udvikling frem for denne befolkningsgruppe og dens kamp for overlevelse. De mindre kendte forfattere er blandt andet thybofortællerne Aase Hansen og Bertel Budtz-Müller.